KULTURBODEGA eR…

Om os: En kulturnat i Brune klæder.

Kulturbodegaen er sat i verden for at skabe nye, uventede kulturoplevelser. Vores opskrift er simpel, og kombinerer bodegaens trygge- og genkendelige ramme, med kulturel uforudsigelighed, og en seriøs portion entusiasme.

Manifest: Kultur skal være sjovt

  • DU VED DET IKKE (DET ER OKAY)
  • BAK OP, ELLER BAK UD (VI GØR OS UMAGE OG TYGGER DET FOR DIG. ENGAGÈR DIG ELLER BAK UD I BAREN)
  • DET UTILGÆNGELIGE TILGÆNGELIGT (DET TILGÆNGELIGE KAN ANDRE TAGE SIG AF)
  • ENTUSIASME BANER VEJEN TIL PERSONLIGE OPLEVELSER (HVIS VI SYNES DET ER FEDT ER DER GODE CHANCER FOR AT ANDRE GØR DET)
  • MICRODOSING FUNGERER OGSÅ MED KUNST (SMÅ BIDDER PASSER GODT TIL KULTUR (DU KAN ÆDE VIDERE EN ANDEN DAG)
  • BRUN ER EN FÆLLESNÆVNER (ALLE ER BRUNE INDEN I, OGSÅ OPERASANGERINDEN, JAZZPIANISTEN, NOBELPRISVINDEREN I LITTERATUR. SLAP AF OG LAD OS FINDE FÆLLESSKABET)

vISION: dIN ENTUSIATISKE KULTURVEN

Måske har du allerede den ven, der ringer – lidt forvirret, men fuld af begejstring. “I SKAL MØDES!” Vennen savner dig, og I skal opleve kultur sammen, noget I ikke må gå glip af. Du overvejer, om det er en satsning, men så husker du, at det er otte år siden, du sidst var i teatret, og at bogen på natbordet har ligget urørt siden coronatiden. Din ven rabler om en digtoplæsning, en fernisering, en bog du skal læse, og har også styr på hvad i skal spise når I bliver sultne, men det er ligegyldigt – du føler dig tryg, du vil gerne ud og lade dig inspirere.

Kulturbodegaen vil være din forvirrede, entusiastiske ven!

Kontakt, kunstnere og sponsorer

Vi vil altid gerne i kontakt med spændende kunstnere, kulturaktører, samarbejdspartner og sponsorer. Så uanset om du vil spille din seneste sang, læse op fra dine digte, synge, danse, tale (eller råbe), eller bare virkelig gerne vil have vores gæster til at smage din seneste gin, må du gerne give lyd.

Skriv til os på hej@kulturbodega.dk

Vi glæder os til at høre fra jer

SAMARBEJDE OG SPONSORER:

Team Brun / Stamgæster

LAsse Wernblad

Vicepræsident/Pladevender/Musikentusiast

Mikkel Ramskov

Præsident /Kulturignorant/Skriverkarl